?>

Oplev historie i Sønderjylland

Når vi ser krig i TV-avisen, er det svært at forestille sig noget lignende ske i Danmark.

Men som de fleste ved, så har der været mange krige i Danmarks historie, og mange af de store kendte krige har vedrørt Sønderjylland. 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og i 1864 tabte vi Sønderjylland hvor det først var ved afstemning i 1920, at vi fik den nordlige halvdel af Sønderjylland tilbage.

Det er alt denne historie, som du kan opleve, hvis du tager til Sønderjylland.

Mindesten

På mange Sønderjyske kirkegårde finder du mindesten for faldne soldater under 1. verdenskrig, for selvom Danmark var neutrale under 1. verdenskrig, så var meget af Sønderjylland en del af Tyskland, og derfor tog mere end 30.000 dansksindede sønderjyder i krig for Tyskland og over 5000 døde.

Ved Bjerning Kirke er der derfor en mindesten om dette, og det giver en nogle tanker, når man tager rundt og ser nogle af disse mindesten. Samtidig kan du kigge på de flotte kirker.

Oplev Dybbøl Mølle

De fleste har hørt om Dybbøl Mølle, som dog nok mest skyldes, at John Mogensen sang “Dybbøl Mølle maler helt ad helved’ til” i sangen Der er noget galt i Danmark.

Men møllen er selvfølgelig kendt, fordi den var centrum for voldsomme kampe i 1864, hvor møllen også blev ødelagt. Men den blev genopbygget efter krigen.

I dag er der en udstilling, hvor man kan se historien bag møllen, og om forholdet mellem Tyskland og Danmark. Hvis man vil forstå, hvorfor vi stadigvæk har det lidt anderledes med tyskere, så er det en god idé at tage forbi her, for det er, fordi vi i mange år havde et anstrengt forhold til tyskere.

Generelt vil vi anbefale, at du tager rundt i Sønderjylland og bare oplever det hele. På den måde får du en sjov oplevelse, og det er et godt sted at tage hen for hele familien, hvor du kan lære dine børn om historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *